Sådan finder du din indre motivation til at træne

Lad os sige det som det er: Det er hårdt at komme i gang. Uden en indre motivation, som drivkraft, kan det være rigtig svært at få snøret løbeskoene og komme ud ad døren. Travlt på arbejdet? En fyldt kalender? Eller måske kan du ikke klare tanken om at skulle ud i mørke, regn og slud? 

Vi ved jo at træning er godt for os, men alligevel er det alt for let at bukke under for undskyldningerne, så snart de melder deres ankomst. 

Læs også: Derfor er vi dovne 

- Vi skelner mellem indre og ydre motivation. Ydre motivation er det kognitive aspekt, som får os til at ønsker at træne, fordi du f.eks. gerne vil komme i form eller tabe dig. Indre motivation derimod, handler om selve følelsen – at du ønsker at træne, fordi belønningen ligger i den positive oplevelse. Folk som har den indre motivation, drives af at det som er hårdt, er positivt, siger psykolog Karen Kollien Nygaard.  

Ifølge Kollien Nygaard er det helt essentielt at finde den indre motivation for at opretholde et træningsbehov over tid.   

-Folk som træner regelmæssigt og som er i god fysisk form oplever træning, som noget positivt. Det handler om, at man skal føle at kroppen ”virker”. Vi er trods alt skabt til bevægelse, og så ved vi jo at fysisk aktivitet har en positiv effekt på det mentale, siger Kollien Nygaard.

Læs også: 5 gode grunde til at bevæge sig 30 minutter hver dag 

For ja, de kommer – lige meget hvor meget serfaring du har. Nøglen er derfor at planlægge hvordan du vinder over alle undskyldningerne. Mind dig selv om hvorfor du ønsker at træne og fokuser på det positive, som venter i den anden ende, for det bliver faktisk bedre.  

-Som mennesker har vi en tendens til at trække os fra det, som er ubehageligt. Kroppen er som et memory stick, som med det samme advarer dig om noget er ”trygt ” eller ”utrygt” når vi går i gang med en aktivitet. 

-Efter vi har fået en succes oplevelse med noget, er vores odds for at klare det igen næste gang, betragteligt højere. For hver gang vi oplever at ”dette var jo ikke så svært”, styrker vi troen på vores egen evne til at opnå succes, forklarer Kollien Nygaard.  

Vi kan lige så godt indse at døgnet ikke får flere timer. Vi må derfor prioritere og sætte tid af til træningen. Sæt dig ned med din kalender og find et passende tidspunkt. Passer det bedst om eftermiddagen – eller er det nemmere at finde tid inden arbejde? Gør det let for dig selv f.eks. ved at pakke træningstasken og frokosten aftenen før.  

-Træning skal på agendaen, læg en plan og sæt mål for din træning, på samme måde, som når du lægger planer for alt andet i hverdagen. Træning kan ikke altid komme som et ”tillæg” til alt andet, da det på den måde bliver alt for let at falde fra igen. Det kan derfor være smart at forpligte sig f.eks. ved at lave en aftale med en ven eller en personlig træner, råder Kollien Nygaard. 

Det tager tid at opbygge nye vaner, så vær lidt tålmodig med dig selv. Begynd stille og roligt og øg volumen og intensiteten gradvist. Er du træt efter en lang dag på jobbet, kan en moderat træning være hvad du har brug for.  

-Det er summen af fysisk aktivitet som tæller, så du skal derfor ikke tænke at hver træning skal indeholde blod, sved og tårer. Og glem ikke: Alt træning er bedre end ingen træning.  

-Det kan tage tid at komme ind i en god træningsrutine, og det kan være knap så sjovt i starten. Husk, at heppe på dig selv, og bede evt. personer som er tætte på dig, om at gøre det samme, siger Kollien Nygaard.  

Synes du træning er kedeligt? Så burde du prøve noget nyt. Fysisk aktivitet kan være mange ting, og du behøver ikke træde i pedalerne i timevis eller løfte vægte til den store guldmedalje for at komme i god form. Det vigtigste er, at du finder en træningsform, som passer til dig og som får dig til at fortsætte. Træning skal være sjovt! Prøv et nyt hold, eller tag kæresten eller en ven med til træning.  

-Det er vigtigt at vælge det rette niveau. Mange begynder med alt for hård træning, som faktisk er en af de mest almindelige grunde til at vi giver op på vores træningsrutiner, fortæller Kollien Nygaard.  

Du laver den ene mavebøjning efter den anden, men ser ikke forskellen? Det er nemt for os at lede efter de fysiske beviser på at træningen virker. At ændre fysikken tager tid, men for hver træning du gennemfører, sker der noget med kroppen. Giv dig tid til at stoppe op og mærk de gode ting træningen gør for dig. Har du lidt mere overskud? Er koncentrationen bedre? Eller er du generelt bare i lidt bedre humør? 

-Vi har så travlt og glemmer måske nogle gange at stoppe op og mærke efter den effekt træningen giver. Efter en træning skal man mærke, at man har brugt kroppen. Det betyder ikke, at vi skal have ondt alle steder, men at vi kan mærke at træningen giver styrke. Der er mange, som tænker – jo hårdere, jo bedre, men det er ikke nødvendigvis rigtigt. En stabil udvikling af både kondition, styrke og mobilitet er det bedste, siger Kollien Nygaard.  

Læs også: Træn dig glad

Det er de færreste af os, som har fast og stabil træningsrutiner måned efter måned, år efter år. Men det er der intet galt med. I stedet for at miste modet og tænke at løbet er kørt, er det en god læring at acceptere og reflektere over hvorfor motivationen er forsvundet.  

-At komme i god form er ikke et quick-fix, som kan klares natten over, og vi har alle dårlige perioder. Forskning har vist, at det er helt almindeligt at miste motivationen efter omkring 4 måneder. Der begynder vi at køre på autopilot og trætheden kommer snigende tilbage. Men her er det bedre at fortsætte i stedet for at fokusere på de gange, hvor du ikke fik trænet. Vær nysgerrig på din krop og spørg dig selv hvorfor motivationen forsvandt.