Derfor er vi dovne

Med vores brede viden omkring hvor vigtig bevægelse er for både krop og sind, skulle man tro, at alle valgte at leve et mere fysisk aktivt liv, siger Ole Petter Hjelle, norsk hjerneforsker og manden bag bogen "Sterk hjerne med aktiv kropp".  

Hvorfor vælger vi at leve et stillesiddende liv, når vi ved, at det ikke er godt for os? Vi har talt med Ole Petter Hjelle og ledte efter gode forklaringer på, hvorfor sofaen er så meget mere fristende end træningsskoene.  

Læs også: Træn dig glad

 Der er en forklaring, som jeg synes er meget undervurderet, nemlig at evolutionen har medført at vores hjerner er mere disponible for at blive dovne. Vores tidligere forfædre, der boede på savannen, var fysisk aktive, fordi det var nødvendigt for at overleve: De måtte løbe for at få mad og flygte fra fjender. På samme tid var adgangen til mad begrænset, og det var derfor vigtigt at spare på energi og ikke spilde den på unødvendig aktivitet.    

- Dette giver meget mening for vores forfædre, men for os som lever i det moderne samfund, er det ikke en nødvendighed at være aktiv for at kunne overleve.

- Det er rigtigt, og det er der, udfordringen ligger. Det er ikke længere nødvendigt at bevæge os, da alt vi behøver, er indenfor rækkevidde. Vi har helt klart fjernet behovet for at bevæge sig i hverdagen og sidder tilbage med en hjerne, der er doven og som allerhelst vil have, at vi forholder os i ro. Hjernen gør faktisk alt hvad den kan for, at vi vælger sofaen fremfor træningsskoene.  

Læs også: Fysisk aktivitet øger din præstation

- Det er lidt vanskeligt at tro på, at evolutionen ikke er kommet længere. At vi er låst fast i fortiden. Vi ved jo bedre.

  - Ja, og det kan jo næsten virke som en enkel forklaring på, hvorfor vi er dovne. Men evolutionen går langsomt og hjernen er ikke blevet nævneværdigt opgraderet i de sidste ti tusinde år. Samtidigt ændrer samfundet sig med stor hast. Vi har blandt andet fjernet rigtig mange muligheder for at bevæge os: Vi kan tage bussen fra dør til dør, gå direkte ind i elevatoren, mange har 2 biler, vi har mobiltelefoner og slipper for at tage afsted for fysisk at møde nogen, vi bestiller take-away osv. Så hvornår er det lige nødvendigt at bevæge sig?     

- Børn løber jo rundt hele dagen, og de løber ikke, fordi det er nødvendigt. Rammer evolutionen os, før vi når en vis alder?

   - Det er meget interessant. Før i tiden var børnenes ”job” at lege. Børn måtte løbe for udvikle deres motoriske evner, så de kunne blive gode jægere og overleve. Så hvis vi ikke havde blandet os i børnenes medfødte behov for at løbe og lege, så havde de antageligvis holdt sig fysisk aktive meget længere oppe i årene, end hvad de gør i dag. Men så begynder de i skole og bliver tvunget til at sidde stille.  

Læs også: Sådan snyder du hjernen til at elske træning!

Vi har altså igennem evolutionen udviklet en trang til dovenskab, men det faktisk muligt at overvinde dette og komme i gang med aktivitet. Hvis du klarer det, så er gevinsterne store: et længere og bedre liv, der styrker hjernens og kroppens funktioner. 

- Vi ved, at det ikke er så nemt, når hele kroppen og hovedet stritter imod. Hvad er det der gør, at nogle formår at motivere sig til fysisk aktivitet, og andre ikke gør?   

- Dem der lykkedes med en aktiv livsstil, er dem, der gør det til en nødvendighed at bevæge sig i hverdagen. Kan du sælge bil nummer 2? Kan du gå eller cykle til arbejde i stedet for at køre? Kan du hoppe af et stop tidligere med bussen? Kan du tage trappen i stedet for elevatoren? Det er disse små hverdagsaktiviteter, der gør dig mere fysisk aktivt!    

Læs også: Sådan finder du tid til motion

- Motivation er det, som får dig ud af døren, vanen er det, der for dig til at fortsætte. Så du er nødt til at føle en indre motivation, når du starter, og så skal du være tålmodig på vejen mod at etablere en ny vane. Hjernen reagerer på alt, hvad der er nyt, så mange vil føle at det er trygt og godt at fortsætte med at være inaktiv. Du skal ud af din komfortzone. I starten betyder det at finde din indre motivation, hver gang du tager til træning, men til sidst er det en vane at bevæge sig, ja, det bliver egentlig mere et grundlæggende behov.   

Hjelle slutter af med en pep-talk:   

- Dét, som mange fejler på er, at de tror, at de skal træne meget, før det har en effekt. Forskning viser at du ved at træne 30 minutter 3 gange i ugen, opnår 90% af alle de helbredsmæssige fordele. Og de 30 minutter kan du dele op over hele dagen: ti minutter om morgenen, ti minutter i frokostpausen og ti minutter på vej hjem fra job. Og så plejer jeg altid at tale om de umiddelbare effekter af fysisk aktivitet, og at man ikke sætter sig for langsigtede mål. Allerede efter første træning vil du opleve øget energi og bedre humør – det næsten umuligt ikke at blive glad efter en træning.   

Kilder:

Ole Petter Hjelle, «Sterk hjerne med aktiv kropp»