Træning gør dig klogere!
Vidste du, at fire minutters fysisk aktivitet giver dig øget opmærksomhed i den efterfølgende time?
Kategori
Træning
HJERNEN ER DET ORGAN SOM PÅVIRKES MEST Af FYSISK AKTIVITET
I slutningen af 1990’erne opdagede nogle forskere i USA, at når rotter og mus fik lov at løbe frit i deres hjul i burene, så voksede den dele af deres hjerne, som udgør vores hukommelsescenter (hippocampus). Ti år senere blev det bevist, at ikke bare rotter og mus kunne løbe sig til flere nerveceller og bedre hukommelse; nøjagtig det samme sker i vores hjerner!
Den norske hjerneforsker Ole Petter Hjelle har skrevet bogen «Sterk hjerne med aktiv kropp» og fortæller, at fysisk aktivitet giver os øget opmærksomhed, bedre hukommelse og gør os mere kreative:
Når du træner, udskilles der flere kemiske stoffer, og disse stoffer har vist sig at styrke stort set alle vores hjernefunktioner.
Fysisk aktivitet har en positiv effekt på håndtering af stress, læring, hukommelse, kreativitet, koncentration og intelligens. Derudover vil et aktivt liv reducere risikoen for depression og angst og give dig betydeligt reduceret risiko for demens.
HVOR MEGET MÅ VI TRÆNE FØR VI BLIVER KLOGERE?
Det bedste ved det hele er, at der ikke skal så meget til! Én gåtur om dagen har vist sig at reducere risikoen for demens med op til 50 procent. Og kun fire minutters fysisk aktivitet giver dig øget opmærksomhed i den efterfølgende time!
DIREKTE EFFEKT I HJERNEN VED FYSISK AKTIVITET
Du tænker måske på, hvor længe du skal yde en fysisk aktivitet, før du mærker en effekt? Skal du knokle på i måneder eller mærker du en effekt med det samme?
Også her har Hjelle gode nyheder!
Du behøver ikke knokle på ret længe. Fysisk aktivitet har både en langvarig og direkte effekt på din hukommelse. Et studie i USA viste, at selv personer med dårlig kondition, som trænede lige inden en hukommelsestest, scorede højere end personer med god kondition, der ikke trænede lige inden testen.
Fysisk aktivitet giver også en direkte effekt på vores hjerne ved at frigøre endorfiner og dopamin, som begge er stoffer der giver os en lykkerus og øget energi . Har du for eksempel oplevet at springe bunker af rod over på vej ud ad døren inden træning? Og tænkt, at du egentlig hellere burde blive hjemme og rydde op, selvom rodet virker lidt uoverskueligt? Men så sker der noget, mens du træner, og når du så kommer hjem, virker rodet ikke så uoverskueligt mere? Det er endorfiner og dopamin, som simpelthen har givet dig lyserøde solbriller – alting virker på en måde lidt nemmere!
HVILKEN TRæNINGSFORM GIveR den BEdSTe EFFEKT PÅ HJERNEN?
Vi mennesker ønsker os altid hurtige resultater og den kortest mulige vej til målet. Og så er det interessant at vide, om der er en form for træning, der er bedre end andre, når det gælder hjernens funktioner?
Alt træning giver en gevinst, ikke mindst hvis man tænker på endorfiner og dopamin. Men for at få optimal effekt, skal du have pulsen op. Såkaldt højintensiv træning giver dig den bedste effekt på din hjernes sundhed. Går du på hold, hvor der er lidt trin og kombinationer, udfordrer du virkelig hjernen og indhenter den største gevinst!
Kilder:
Ole Petter Hjelle, "Sterk hjerne med fysisk aktivitet"