Sådan finder du tid til motion
Det er muligt at finde tid til motion selv med en hektisk hverdag.
Kategori
Træning
- Jeg har ikke tid til at motionere
Det er uden tvivl den mest almindelige undskyldning for ikke at træne. Og vi er de første til at udtrykke for dybeste forståelse for, hvor hektisk hverdagen kan være. Den er ofte travl fra tidligt morgen: aflevere børn i børnehave eller skole, tage på arbejde, hente børn, tage til forskellige aktiviteter for børnene – før du endelig kommer hjem om aftenen, og mest af alt bare vil lægge dig på sofaen.
Så, hvordan finder du tiden til at motionere, når du ikke føler, at der er noget fritid? Vi vil stille to spørgsmål, som du kan prøve at besvare – det vil muligvis give dig et andet perspektiv på tid og motion:
Er du sikker på at tid er, hvad du mangler?
Hvad mener du, er en fuldendt træning?
Prioritér din tid
Hverdagslivet er hektisk, og vi ønsker alle at have mere tid. Men tid er forbundet med prioritering og spørgsmålet er, hvor højt aktivitet og motion prioriteres på den liste? Kunne det tænkes, at tiden der bruges på at se en Netflix-serie på sofaen eller tjekke sociale medier, kunne blive erstattet med motion? Ville det være muligt at lade det rode lidt derhjemme til fordel for at få noget motion i en halv time? Måske vil rodet ikke virke så overvældende efter en hurtig løbetur?
Forslag til aktiviteter der kan erstattes med motion:
I stedet for at sætte sig i sofaen – gå en tur eller tag i træningscenteret
Beregn hvor lang tid du bruger på dine sociale medier i løbet af en dag og brug i stedet tiden på at motionere.
Bruges der meget tid på at rydde op efter andre derhjemme? Lad det ligge indimellem og få dem til at rydde op efter sig selv. Brug tiden på dig selv og noget motion i stedet.
Gå i seng tidligere og stå op tidligere. På denne måde kan du få tid til en power walk i en halv time før resten af huset vågner. Vi garanterer, at du vil føle dig udhvilet og frisk hele dagen.
Vær kreativ
Der er alt for mange, som tror, at de minimum skal motionere et par timer om dagen, før man kan kalde det en fuldendt træning. Som resultat heraf vælger mange at droppe træningen, fordi de ikke har to timer til rådighed. Men motion er at bevæge sig! Og du behøver ikke at bevæge dig meget for, at det har en effekt. SATS har mange hold, som kun varer 30 minutter, så du nemt kan få motion ind i din hverdag, nu hvor du ved, at alt motion tæller.
Tips til hvordan du nemt får motion ind i din hverdag, der giver plus på træningskontoen:
Tag trapperne i stedet for elevatoren
Gå/cykel til arbejde i stedet for at tage bilen
Stå af bussen/toget et stop tidligere end du plejer og gå det sidste stykke
Går dit barn til en sport? Hvad med at gå en tur eller jogge imens du venter?
Træn derhjemme i stuen, køkkenet osv. Der findes en masse spændende og sjove træningsaktiviteter, du kan lave, hvor end du befinder dig.
Vær tilfreds med 10 eller 30 minutter. Alt motion er godt for dig – en lille smule er bedre end ingenting.
Hvor meget skal der motioneres, før det har en effekt?
Vi leder altid efter den perfekte balance for at opnå mest muligt med den mindst mulige indsats.
Det samme gælder for motion, og hvor meget du skal træne, før det har en effekt.
WHO anbefaler voksne og ældre at være fysisk aktive i minimum 150 minutter om ugen ved moderat intensitet eller 75 minutter om ugen ved høj intensitet eller en kombination af disse to. Det kan for eksempel være to holdtræninger om ugen og en hverdagsaktivitet såsom at gå en tur.
Ole Hjelle, norsk hjerneforsker og læge, har skrevet om hvordan fysisk aktivitet kan forebygge depression. Han refererer til et studie i Norge (HUNT), der konkluderer, at det kræver langt mindre fysisk træning at forebygge en depression end at behandle den. Mens én gåtur om ugen kan forhindre depression, skal du træne mindst tre gange om ugen ved moderat intensitet for at behandle sygdommen.
Forebyggelse er overraskende nok altid bedre end at behandling, hvorfor SATS ønsker at sætte fokus på hvad vi ved: lidt motion er bedre end intet. Vi ved også, at det kan tage noget tid, før du får opbygget en sund rutine, som du ikke kan undvære.
Og husk: en halv træning er bedre end en træning der forbliver i dine tanker.
Kilder:Folkehelseinstituttet, Nasjonal kartlegging av fysisk aktivitet hos voksne og eldre (KAN-undersøkelsene)
Ole Hjelle, Sterk hjerne med aktiv kropp