5 trin for at få træningen op på næste niveau
Det første, man må slå fast er, at det man skal gøre for at få træningen op på næste niveau i høj grad afhænger af, hvor man er i træningsforløbet.
Kategori
Træning
Dette indlæg fokuserer mest på dig, som stadig er i "nybegynderfasen", selv om flere af punkterne også kan være til inspiration for mere erfarne træningsentusiaster.
Træningsdagbog
Hvis man har trænet længe uden nogen struktur eller plan, er første skridt til at få styr på træningen uden tvivl at investere i en god træningsdagbog. Man kan også følge et program, men hvis man ikke ved, hvor meget modstand, vægt, repetitioner og pauser man har, er det svært at opnå nogen særlig fremgang.
Så er en træningsdagbog den perfekte løsning og meget mere konkret og enkel at forholde sig til end en app, som man sandsynligvis ender med ikke at bruge alligevel. En god træningsdagbog kan man købe på bl.a. amazon.com.
Læs også: Den ultimative guide til styrketræning
Musik
Der findes to forskellige grupper med hensyn til lytning til egen musik i træningscentret. Der er dem, der sværger til det og har brug for at høre egen musik for at given den lidt ekstra. Og så er der dem, der synes, at det er unødvendigt og distraherende. Det der er vigtigt, når man vil bruge høretelefoner, er, at der ikke er ledninger, der bare vil være i vejen, når man træner. Jabra Move er et godt eksempel med god lydkvalitet, solid metalkvalitet og 5-6 timers batteritid.
Hvis du vil have et billigere og mere trådløst alternativ, kan man få helt trådløse ørepropper til 111 kr. (150 kr. inkl. forsendelse) fra Kina (wish.com). Med overraskende god lyd og bas og 2 timers batteritid er det et genialt hjælpemiddel at tage med til træningen.
Forpligtende fremmøde
Noget der forhindrer mange i at opnå de ønskede træningsresultater, er simpelthen at komme hen i centret. Et enkelt men tydeligvis nødvendigt tip er simpelthen at have en forpligtende aftale. Dette giver en større ansvarsfølelse over for træningen, hvad enten det er en aftale med en ven eller personlig træner eller bare det at melde sig til et hold. Hvis man kommer til træning, er det meget lettere at gøre et stykke arbejde, især hvis man derudover følger de andre 4 trin.
Programmering
Dette trin passer godt sammen med første trin om at skaffe sig en træningsdagbog. En fælde, som mange går i, er nemlig at træne det samme år efter år uden at opnå de resultater, man ønsker. En god måde at bryde dette mønster på er simpelthen at prøve nye ting. Få et program, gerne hos én som kan hjælpe dig med at skræddersy et program, der svarer til dine mål, og følg det. Hvis du ikke har mulighed for at få nogen til at hjælpe dig med dette, findes der mange gode programmer på nettet og de vil alle give resultater, hvis man er disciplineret nok til at binde sig til det.
Kost
Som de fleste ved, men ikke altid er i stand til at følge op på, er kosten 70 % af resultatet. De fleste bør således være indforstået med, at dette er et punkt, der kræver tid og fokus. Alligevel bliver kosten ofte forsømt, selvom træningsdelen er på plads.
Et godt tip til dig er at finde ud af, hvad målet er, hvor mange kalorier (mad) du bør spise, og hvad kalorierne bør bestå af (makronæringsstof). Det bedste er at få hjælp hos en klinisk ernæringsfysiolog, men hvis man har kontakt til en kyndig kostvejleder, er man kommet et godt stykke af vejen. I apps så som "myfitnesspal" eller "lifesum" er gode til dig, som vil gå lidt videre med kostdelen og få et overblik over, hvad du propper i munden.
Vil du gerne vide, hvilken træningsform der passer bedst til dig? Vi har gjort det nemt for dig og samlet mange af vores træningstilbud til dig, som ønsker at blive stærkere.