Træn din hjerne: Aktive børn performer bedre i skolen
Inaktivitet hos børn er stigende, hvilket kan være skadeligt for både krop og hjerne. Dette er et stort problem, mener Ole Petter Hjelle, læge og hjerneforsker.
Kategori
Træning
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har konkluderet at inaktivitet er det største globale folkesundhedsproblem i vores århundrede. Men hvorfor er der så ikke sat flere tiltag i gang for at øge aktivitetsniveau blandt børn og ungdom?
En 15-årig bevæger sig mindre end en 70-årig
Hvis et barn fik lov til at vælge, vil de helst lege og bevæge sig. Men når børn begynder i skole, er noget af det man terper mest, at alle skal lære at sidde stille.
En undersøgelse fra 2011* viser, at blandt seksårige, er det 90%, som opfylder myndighedernes anbefaling om én times fysisk aktivitet hver dag. Når barnet er fyldt ni år, er tallet reduceret til 75%. Og derfor falder tallet drastisk år efter år, fortæller Hjelle.
- I dag er det sådan, at blandt norske 15-årige er under halvdelen aktive mindst én time om dagen. 15-årige sidder stille 70% af døgnet! Det betyder, at de bevæger sig mindre end en 70-årig. Det er ikke svært at se, at det er skadeligt, både fysisk og psykisk. Det gør det svært at forstå, at myndighederne ikke har gjort noget for at bidrage til fysisk aktivitet blandt børn og unge!
Sammenhæng mellem fysisk aktivitet og skolepræstationer
At fysisk aktivitet er vigtigt for at forebygge livsstilssygdomme, er velkendt for de fleste. Det de fleste ikke ved er, at hjernen er det organ, som påvirkes mest af træning. Fysisk aktivitet er gavnende for alle hjernens funktioner, og forskning viser en klar sammenhæng mellem fysisk aktivitet og præstationer i skolen.
- De børn som bevæger sig mest og er fysisk aktive mindst en time hver dag klarer sig bedre i skolen, end dem som er inaktive. Derudover er de mere koncentrerede, mindre følsomme overfor stress og får en bedre hukommelse.
Børn leger gennem leg, og det er også vist gennem studier, at motorisk udvikling er vigtigt for et barns selvbillede. Denne viden er forholdsvis ny, og selvom den er godt dokumenteret, så har den ikke fået gennemslag hos politikerne, siger Hjelle.
- Skolehverdagen for vores børn er fortsat uhensigtsmæssigt organiseret. De sidder alt for meget stille, og det er til trods for, at vi ved, det er skadeligt for både krop og hjerne.
Der har det sidste år sket noget i retning af mere fysisk aktivitet i skolen, foreløbigt som én ekstra time fysisk aktivitet til elever i 1.-9. Klasse. Hjelle har større tro på at indføre fysisk aktivitet som en del af fagene. For eksempel ved at tage matematikundervisningen med sig uden for og lave matematik-stafet eller rebusser i dansktimen.
- Frygten for at fysisk aktivitet skal stjæle tid fra andre fag på skolen er ubegrundet. Forskningen er tydelig omkring, at det bedste vi kan gøre for at få vores børns præstationer bedre i andre fag, er at få dem til at bevæge sig mere. Og vi ved jo, at børn selv gerne vil bevæge sig!
Kilder: Ole Petter Hjelle, “Sterk hjerne med fysisk aktivitet”
*Undersøgelse udført af Norges Idætshøjskole på opgave fra Helsedirektoratet